Sejlerhuset

Sjovt og sikkert på vandet

 

 

Alle kender Axel - og Axel kender alle. Sådan har det været altid, og det bliver det ved med. Skoleklasser, vandhunde og unge fra lokalområdet sørger for, at der altid er smæk på i Sejlerhuset – på vandtrampolinen, surfbrædderne, kajakkerne og i jollerne. Og når vejret ikke er til at færdes på vandet, er der masser af hygge på land.

 

Sejlerhuset er et tilbud til kommunens skoler, institutioner og lignende, hvor børn og unge kan deltage i vandaktiviteter indenfor kajakker, kanoer, robåde, elmotorbåde, optimistjoller og vandtrampoliner. De lærer om sikkerhed til søs, samtidig med at de får nogle gode oplevelser i naturen. For at deltage i Sejlerhusets aktiviteter kræver det, at mindst en af lærerne eller pædagogerne har deltaget i et sejlerkursus hos idrætskonsulent Rasmus Dybdal (UCN) og sejlerhusets leder Axel Nielsen. Kurset holdes altid en hverdag i maj mellem klokken 9.00 og 16.00. Det er gratis at deltage. Kontakt sejlerhuset for mere info.

Kontakt Sejlerhusets daglige leder Axel Nielsen på 20 44 41 03 eller sejlerhuset@hotmail.com for at lave en aftale. Har du forslag til nye aktiviteter, kan du også drøfte dem med Axel. Se også mere på: https://www.facebook.com/Sejlerhuset-i-Br%C3%B8ndby-Strand-328663634132217/?fref=ts